Graviditet Uge For Uge

Så er jeg snart i uge 19 (på mandag) og ved endnu ikke hvornår jeg skal til misdannelses scanningen, så det er lidt øv… men må få kontaktet hospitalet selv så… vil jo vide hvad køn det  er

Jeg har haft rigtig ondt den sidste uges tid, men det blev bare værre og værre, og begyndte at få oftere ondt, som også gik ned i mit ben og om i ryggen… det er en blærebetændelse. Men hvordan hulen kan en blærebetændelse gør SÅ ondt?? Har da haft det før da jeg var yngre (var godt nok ikke gravid) men der mærkede jeg kun lidt svien når man var på los toilettos… her er det jo som at have veer! Jeg er normalt ikke pivet, men de tre dage op til lægebesøget, har jeg hulket som et lille barn, da det bare var for udholdeligt tilsidst… men det skyldes måske også, at jeg oven i, var udmattet… man kan jo ikke bare lægge sig og slappe af, med en dreng på snart 6 år, som skal have mad osv. Men igår fik jeg en hel dag, hvor jeg absolut ikke lavede noget som helst andet end at sove, og ligge på langs, og det må man sige, har hjulpet… har ikke nær så ondt længere, og den smerte jeg har nu, er til at holde ud, da den ikke vare så lang tid Så endten har pillerne virket eller også har min krop haft brug for at slappe heeeelt af

Tja… der er jo ikke så meget nyt… Endnu en uge er gået, og jeg har stadig samme bekymring… er alt som det skal være? Fik brev fra jordmoren i fredags, at de yderligere har udsat min tid med en uge, så nu er det i slutningen af marts… fedt!! Jeg overvejer stadig den private klinik, da jeg bare er pisse nysgerrig efter køn, og om den nu har det godt der inde… har jo været pænt stresset på det sidste, og det går vel ud over baby i sidste ende. MEN i morgen skal vi i amtet, og så håber jeg, at jeg kan få lidt ro på inden i, og køre Lucas stille og roligt ind i SFO´en Men man skal jo ikke tage glæderne på forskud!

Det er jo VILDT som tiden flyver… 4 måneder henne i dag, og ser stadig ud som da jeg var 2 måneder henne… eller mon det bare er mig selv der syntes det? Jeg er ret utålmodig omkring at vide om alt er okay, da jeg ikke fik noget som helst ud af, at være til det første jordmor besøg.. hun stilede bare en masse spørgsmål… som jeg jo HAVDE besvaret én gang på det skema de havde sendt mig… og så var det så det… og så gik man der fra, med spørgsmålet… jamen mon babyen stadig har det godt eller det skal man måske bare gætte sig til?? Jeg må indrømme, at jeg har været temmelig stresset på det sidste, hvilket har gjort, at jeg ikke har taget på… eller… jeg vejer 49 kg. så lidt har jeg da taget på, men er meget bekymret for babyen… så overvejer at tage til en privat klinik, hvor de kan se nu, hvilket køn det bliver og om alt er okay. Den ene side siger at jeg nok lige skal vente til jeg er lidt længere henne, så man er sikker på resultatet, og den anden side (som er ved at drive mig til vanvid) siger at jeg skal gøre det nu, så jeg kan få lidt ro i sjælen, og se sort på hvidt, at det er som det skal være… eller i værste tilfælde, at det IKKE er som det skal være… men er det ikke bedre at få det at vide så tidligt som muligt? Jeg er i vildrede!!!

Nåh men nu er jeg da nået SÅ langt, og det er faktisk lidt vildt at tænke på, at jeg om under en uge, er 4 måneder henne… det går sgu alligevel stærkt Maven er begyndt så småt at komme lidt mere op omkring navlen, så man ikke bare ser temmelig oppustet ud for ca. 14 dage siden, havde vi besøg af nogle som skulle købe Louis´s bil, og tænk… hun spurgte mig lige ud, om jeg var gravid… jeg blev lidt paf, da jeg måske aldrig selv kunne drømme om, at spørge en vild fremmed om det, og slet ikke når man ikke kan se om det bare er en ordentlig gang luft i maven eller en graviditet… men alligevel blev jeg glad, for så måtte man da kunne se lidt

Nåh men jeg er jo så lige fyldt 30 år… DET er jo bare en krise i sig selv, men at man så skal fejre den i sengen, havde jeg ikke lige set komme… én ting er at være syg og så på sin runde fødselsdag, men det VÆRSTE var faktisk, at jeg ikke måtte bruge min næsespray fordi at jeg er gravid… åhh gud… den ER bare min redning når jeg er syg, så at skulle undvære den, var et mareridt… ha ha. Men jeg har været noget bekymret for babyen, for jeg har jo ikke rigtig haft den store appetit, så tænker meget over, om den nu har fået det den skal have… men som jeg har læst mig til, så skulle den jo få først, og jeg bagefter.. så det går vi ud fra, at den har

Jeg er nu 13+2… og er IGEN i den følelse, at jeg nok ikke er gravid alligevel… det er bare MØG irriterende. Jeg har tabt mig her på det sidste, hvilket jo selvfølgelig også vækker min bekymring, og tænker meget over, hvorfor jeg ikke rigtig vokser… ved godt at jeg jo ikke er såå langt henne, men er bare rigtig bekymret for, om alt nu er okay. Jeg syntes, at det er hårdt, når man ikke kommer til flere undersøgelser, at gå rundt i den uvished, og den følelse af, at man ikke har noget der inde, trods vi lige har været til scanning… det er nok også bare mig, der er noget panikken i øjeblikket! Men vi har det dejligt her hjemme, og jeg glæder mig til, at få Lucas hjem, da han snart har været hos sin far i en uge… det er jeg jo ikke vant til… så det bliver skønt at få ham hjem… savner ham.

SÅ kom vi igen over de 12 uger… og må være ærlig at sige, at det føltes bedre første gang… men dejligt er det, trods jeg syntes at det går meeeeget langsomt

Jeg syntes at det går rigtig godt, trods jeg stadig har min kvalme om morgenen når jeg vågner, men den går heldigvis hurtig over igen, så det er jeg bare lykkelig for Jeg er dog noget stresset for tiden, for med flytning, børnesår og graviditet, er der lidt at tage hensyn til… men hva pokker… hva man ikke dør af, gør dig stærkere ikk Lucas glæder sig rigtig meget til at blive storebror… og går hele tiden, og puster maven ud, og siger; Mor såååå stor skal din mave være, og SÅ kommer babyen ud ikk? Jo min dreng, det er nemlig rigtig… og når du har holdt fødselsdag er der ikke længe til den kommer

Jeg har besluttet mig for, at starte på en frisk, og flytte sammen med Louis her i Herlev sammen med Lucas. Jeg glæder mig til at starte et nyt liv, med mere struktur, og fast rytme i hverdagen, da det har været enormt svært for Lucas og jeg, atkøre skiftende dage… 2 dage her… 4 dage der… 1 dag her… 3 dage der… 7 dage her osv. i godt 5 år…. så det bliver bare rigtig dejligt, at der kommer noget ro på nu…. det trænger vi til

Det er et stykke tid siden, at jeg har fået sat mig ned, og skrevet lidt her inde, men der har bare været så meget at se til, men vi har haft en rigtig dejlig jul med min far og min mor Ea… Vi kom også godt ind i det nye år, så mon ikke det bliver et godt år  

Jeg var til nakkefold scanningen i torsdags, og ja… jeg var en tudemarie… men glæden over, at se vores barn ligge der, trods dens 4,7 cm var mere end jeg lige kunne bære… ikke blot for at se, at alt var fint men også lettelsen over, at den rent faktisk var der… en ubeskrivelig følelse Jeg blev dog sat en uge tilbage, og det tog lidt pusten fra mig, da jeg jo var lettet over, at være over de 12 uger… riskio ugerne… og da jeg har tabt et barn før i 12 uge, har jeg været ekstrem nervøs… det er dog 8 år siden, så det er nok dumt, men det sidder bare så dybt, den oplevelse!

Men i morgen er jeg igen 12 uger, og så aftager det vel lidt den nervøsitet

Graviditet er ikke en sygdom… den sætning har man hørt temmelig mange gange syntes jeg, men er også overbevist om, at det er en mand, der har skabt den sætning! Jeg tror ikke, at der er ret mange mænd, der kan (eller gider) at sætte sig ind i, hvad en kvinde rent faktisk går igennem, ved en graviditet fra start til slut. Der er nok mange mænd der ude, der mener at vi kvinder bare brokker os, for at brokke os… men rent faktisk, er det tegn på, at ,man er nervøs for, om han overhovedet kan vokse med opgaven ved at blive far, og man ønsker blot, at han kan tænke, og tage relative gode beslutninger selv, som også gavner andre end ham selv. Vi kvinder, ser manden af, ved de ting han gør og siger… og siger han det forkerte eller det der gør ondt, så søger man den menneskelige forståelse. Men vi mennesker er forskellige, og nogen er mere tålmodige end andre. Jeg har en god veninde, som har den perfekte mand ( i hendes øjne) og hun har en tendes til at sige, at sådan skal det være, og sådan skal det ikke være.. problemet er bare (hvis man kan kalde det det) at hun er SÅ anderledes en type end jeg, og hun er det mest tålmodige menneske jeg kende, og bliver aldrig rigtig sur på ham… sådan et forhold dur jeg ikke til… ville ønske at jeg kunne være som hende, men hvis jeg bliver ked og sur af noget, kommer jeg ud med det… men det er ikke fordi, at der bliver lyttet til de ting jeg siger, men bliver som sagt bare set som brok!

Nåh men i dag skulle den lille bæbs i maven være 1,8 cm… så det går stærkt nu… eller… den er da blevet lidt større! Og alle dens organer skulle gerne være udviklet nu… det er jo vildt nok at tænke på, at et lille foster på 1,8 cm, har fået begyndende øjne, næse, hænder og ben   Jeg var til min første undersøgelse hos lægen i dag, og alt så fint ud, samt mine blodprøver… så det giver lidt mere ro i sjælen, da jeg jo er temmelig nervøs for, at det ikke bliver siddende. Men jeg må vente til nakkefoldsscanningen i januar, til at se det lille hjerte slå… glæder mig

Den gravide i kbh.

Jeg er en pige (om i vil en kvinde på 29 år. Jeg har en dreng på 5 år, som hedder Lucas, dog er det ikke med min nuværende kæreste som jeg venter barn med. Jeg smider mine daglige oplæg her inde, og fortæller om mit forløb som mor, gravid, kæreste og kvinde..

Min kæreste og jeg, besluttede os for, at nu skulle jeg droppe mine p-piller, i den tro, at der nok ihvertfald ville gå et halvt år, før der ville ske noget… meeen nej. Der gik under 3 måneder, så man må sige, at trods vores glæde, var man også lidt i chok over, at det gik SÅ stærkt. Jeg kan godt sidde og grine lidt over, at vi en dag, kom frem til, at NU måtte jeg have æggeløsning, så vi skyndte os hjem, for at… ja… I ved… Og ikke nok med det, så lå jeg med nummeren i vejret i godt 20 min, for det har man jo hørt skulle hjælpe… men den dag, var vores kommende datter eller søn, allerede undfanget… sikke et besværd

Nåh men, jeg er nu 7 uger og 5 dage henne, og må indrømme, at jeg går og har frygten for, at tabe det… det er meget normalt siger folk, men hvad kan jeg bruge det til? Jeg har dagligt mavekneb (riven og jagen i underlivet) lidt ligesom menstruationssmerter… men har læst mig til, at det også er meget normalt, så det regner vi så med. Jeg har haft kvalme i godt en uge, men det er begyndt at aftage, så det er suuuper dejligt at man kan smørre drengens madpakke uden, at skal til at dejse om på køkkengulvet Der er mange der spørger mig, om jeg ikke kan huske, hvordan det var i min første graviditet, og helt ærligt, så nej… det er 6 år siden jeg sidst var gravid, og det eneste jeg kan huske er, at det var en turbulent tid, hvor jeg havde rigtig mange smerter, fordi at min krop var så tynd, og havde svært ved at tilpasse sig graviditeten! Åhh gud hvor jeg håber at det bliver bedre denne gang… men mon ikk… ikke tage sorgene på forskud

Den gravide i kbh.

Hvis du gerne vil prøve at planlægge din graviditet eller blot er nysgerrig, så findes der et lille regnestykke, som du kan bruge til at beregne din termin med.

Du skal bruge sidste menstruations første dag (f.eks. 4. januar) og så lægge ni måneder og syv dage oveni. Det vil sige 4. januar + 9 måneder (= 4. oktober) + syv dage = 11. oktober…

Dette er beregnet ud fra menstruationer med 28 dage imellem. Skulle du have f.eks. 30 dage imellem må du lægge to dage oveni og trække to dage fra, hvis du kun har 26 dage imellem. Man regner med en graviditet tager i alt 40 uger eller 280 dage (fra sidste menstruations første dag).

Selve terminsdatoen kan ændres lidt når fostret er blevet målt ved en scanning, og det f.eks. vurderes at være større (og altså længere fremme) end baseret på den dato, der er blevet beregnet ud fra sidste menstruations første dag. Rent faktisk finder kun 7% af alle fødsler sted på terminsdatoen.

Men hvornår er det lige at chancen for graviditet er størst?

Ægløsningen finder sted midt imellem de to menstruationer. Så hvis du regner med ca. 10-14 dage efter sidste menstruation har du den mest fertile periode. Et æg har en levetid på mellem 12 og 18 timer, så i princippet er der faktisk kun et par døgn hver måned, hvor graviditeten kan blive til noget.

Når det er sagt, skal man dog alligevel passe på, hvis man ikke ønsker at blive gravid for man ved jo ikke præcist hvornår ægget løsnes og begynder sin vandring, og sædceller kan leve ca. to døgn i livmoderen.

Man kan forsøge at tage sin temperatur om morgenen i en periode, hvis man vil prøve at finde ud af hvornår ægløsningen finder sted. Temperaturen vil da stige lidt i dagene før ægløsningen. Man vil eventuelt også kunne se det på sekretet fra skeden, der ændres lidt og bliver mere ”sejt” og ikke så hvidt.

Kvindens frugtbarhed begynder at falde efter de 35 år, og efter de 40 år sker faldet ret dramatisk. Biologisk set er alderen mellem 20 og 25 den mest frugtbare. De fleste kvinder i Danmark er dog omkring de 30, når de får deres første barn. Mænds alder spiller ikke samme rolle for fertiliteten, og de kan bevare en god sædkvalitet til langt oppe i årene.